Digte

Brabrand din mørke satan
Brabrand er kølig
Brabrand er kold

farlig stolthed

uniformeret med hættetrøjer
søger desperat et tilhørsforhold
i addidas slacks
sneaks
og et hårdt blik

hvem er undertrykt

Brabrand din roligt udadreagerende møgunge
Brabrand er vild
Brabrand er forudsigelig

total uforståelig

giv dig hen
smyger sig langs beton
elsker beton
er beton
beton avler beton
i grønne områder
og søen
oh søen
søen som den eneste ikke-fortabte bastion

Brabrand din smagløse taber
Brabrand er lugt
Brabrand er dødsens

ligesom alt andet

fuldstændig ens
ligesom alt andet der er
danmark er ens
i nordvest
i mjølner
i vollsmose
i gellerup
i gentofte
i hellerup
i risskov
i grindsted
i hobro
i ringkøbing
i danmark

sådan er det


forstår tæt på ingenting
prøver at hive jeg’et ud så det ikke står i vejen for dig
skal også hive dig’et ud
så det ikke står i vejen for mig

ligesom john sne
eller john
onkel john
eller john john

i en kaskade af lys
af lyd
træk i mig
prøver at hive mig’et ud så det ikke vender det mod
ja
mod mig

giver det fart
skynder på det
det må ikke se bagud
du må ikke se bagud
prøver også at hive du’et ud så det ikke
henvender sig
men bare
er

ligesom dee dee ramone
eller en anden vag reference
som ikke helt forstås

ligesom jeg ikke forstår noget

ikke rigtig


sug af klæbrig slim
i halsen
trækker fra næsegangen
bevæger tungen men kan ikke sluge det

    kan ikke sluge
    østers
    sæd
    matjesfilet
    tahin
    traktor
    bæver
    læbepomade
    popmusik
    ægte afghanske tæpper
    moskeer
    kirker
    synagoger
    9-4
    trummerum
    ebeltoft
    københavn
    (eller nogen andre byer for den sags skyld)
    gran

men snot og slim synes at skulle den vej
også når det ikke vil
ved ikke hvornår vejret blev trukket frit
men det sker kun en gang i ugen
eller i irland

 

copyright, mads kamp 2018